Anmeldelse, Stemme sprænger grænser, Politiken, 17. november 1992 (17-11-1992)

Anmeldelse af Kvinder i Musiks koncert i Salon K 15. november 1992 , hvor Sainkho – pga. sygdom  – optrådte sammen med Pierre Dørge og til sidst med pianisten Pia Rasmussen:

Jan Andersen: Stemme sprænger grænser, sangfænomen fra Sibirien, Politiken 17.11.92 “Skrig og lallen, jubel og jammer, hikke og hulken. Den kropslige kraft og psykiske energi der strømmede fra det sibiriske stemmefænomen Sainkho var bedøvende under hendes soloperformance i Salon K i Huset, der langt fra kunne rumme stemmens akustiske nuancer eller de mange, der gik forgæves. … Et af de mest stemningsfulde lydbilleder var Sainkhos evne til at udnytte den knødlede klang i imiteringen af de tibetanske munkes dybt brummende lur. Den virtuose performancekunstner er også en fremragende mimiker i stiliseret karikatur. I små og urkomiske snapshots fangede hun gnævrende søstre under selvgod sladder og en helt fænomenal eksponering af forundringens varierede udtryk.
Desværre udgik dialogen med de danske musikere. Irene Becker var sygemeldt, og Pierre Dørges guitar brød sammen. Heroisk sprang pianisten Pia Rasmussen ind som partner i et improviseret forløb.
I aften har Kvinder i Musik arrangeret en soloperformance med den asiatiske stemmevirtuos i Vor Frelser Kirke.”

Tilbage til Aktivitetsoversigt fra 1980 og frem
(indskrevet efter Kvinder i Musiks scrapbøger)

Forfattere

Medvirkende
, ,